Min hund skal klippes/trimmes. Kan jeg selv gøre det?

oprettet d. under Hund og hår

Min hund skal klippes/trimmes. Kan jeg selv gøre det?

Ja, du kan nemt klippe og trimme din hund selv, og det er ikke sværere, end du gør det til. Brug en professionel hundetrimmer eller hundeklipper med en kraftig motor, så du er sikker på, at du kan klippe jævnt, sikkert og hurtigt.

Tips og tricks til klipning/trimning af hund

Læs nogle tips og tricks herunder, som kan være med til at gøre det nemmere at klippe din hund:

 

Når du skal klippe din hund selv, er det vigtigt, at dit ”værktøj” er i orden. En god hundetrimmer/hundeklipper er alfa omega for at opnår et godt resultat.

 

  1. Vælg en hundeklipper, som har mulighed for indstilling af klippelængderne, så du kan klippe i den rigtige længe. Der er flere hunderacer, hvor du kan få brug for flere længdeindstillinger, fordi hundens udseende kræver det, og fordi der kan være fordel ved at klippe kortere nogle steder end andre. Hundeklipperen må også meget gerne have afstandskamme med, så du kan påsætte dem på klipperen for at opnå endnu flere klippelængder med samme hundetrimmer. En bamseklipning kræver f.eks. en afstandskam på 18 mm, hvis det skal være en kort bamseklipning, mens en lang bamseklipning kræver en afstandskam på 32 mm. Afstandskamme klipper et par mm længere end selve kammens længde.
     
  2. Vælg en støjsvag hundeklipper, så du ikke generer hunden mere end højest nødvendigt. Husk, at hunden hører lydene langt højere, end vi mennesker gør. Det er også et godt tip til den nervøse hund at vælge en støjsvag hundeklipper, og det samme gælder, hvis du har en hund, som skal klippes for første gang, så de ikke bliver skræmt af lyden
     
  3. Hundeklipperen kan med fordel have en ergonomisk udformning, så det er let for dig at håndtere den, mens du klipper hunden.
     
  4. Vægten på hundeklipperen er også vigtig, da du skal håndtere både klipper og hund på samme tid. Samtidig skal klipperen have en kraftig motor og selvskærende skær, så du får en ensartet og jævn klipning af hunden.
     
  5. Se også gerne efter, at din hundeklipper er nem at rengøre og vedligeholde, så den kan holde til regelmæssig brug.
     
  6. Undgå at bade din hund, lige inden du vil klippe den. Det er nemmere at håndtere en pels, som ikke er glat og nyvasket. Du kan altid bade hunden efterfølgende, hvis du synes, den trænger til et bad.
     
  7. Klip altid din hund i samme retning, som pelsen vokser. Gør du det modsat, vil du få en særdele kort pels, og det vil ikke være særligt behageligt for hunden at blive klippet. Mange hunde er i forvejen ikke glade for klippeprocessen, så det kan godt anbefales, at du tager hensyn til hunden, og klipper den så skånsomt som muligt.
     
  8. Der kan være områder, som ikke egner sig til klipning med en hundeklipper eller hundetrimmer. Det gælder f.eks. poter, vorter og kønsdele. Her kan det anbefales, at du har en pelssaks, så du kan klippe disse områder med den. Du bør ligeledes bruge pelssaksen til området omkring øjnene og ørerne.
     
  9. Rengør altid hundeklipperen, når du er færdig med at klippe hunden. Brug også gerne en syrefri olie til skærene, så disse vedligeholdes. God pleje af din hundeklipper forlænger levetiden, men det gør også klipningen nemmere, da en ren maskine med gode skær klipper mere ensartet og nemmere kan arbejde sig gennem pelsen.
     
  10. Du skal måske indstille dig på, at dit første forsøg med klipning af din hund, ikke nødvendigvis bliver dit bedste forsøg. Men husk, øvelse gør mester. God fornøjelse med klipningen af din hund.
 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar