Hurtig hårtørring

oprettet d. under Kvinder og hår

Hurtig hårtørring

Har du ofte brug for at tørre dit hår hurtigt i hverdagen? Sådan har de fleste af os det, når vi skal ud af døren for at tage på job om morgenen. Samtidig vil vi gerne have et smukt og fyldigt hår med en attraktiv frisure. Det er bare ikke altid, at vi har tid til at nusse så meget om håret, som vi gerne ville. Derfor er nemme hverdagsfrisurer kombineret med en god hårtørrer med til at hjælpe dig med dit hår i hverdagen.

 

Udover den gode hårtørrer så er der også andre gode råd, der kan gøre det nemt for dig at tørre dit hår hurtigere:

 

  1. Brug balsam. Det lyder måske ikke så logisk, men ikke desto mindre så er det rigtigt. Balsam frastøder vand, og dermed tørrer dit hår hurtigere.
     
  2. Vrid derefter håret, og ryst hovedet og dermed håret op og ned, og brug også gerne fingrene til at lufte håret igennem imens. 
     
  3. Brug et håndklæde af microfiber. Det tørrer bedre end det almindelige håndklæde af bomuld.
     
  4. Lav en turban af dit håndklæde, og lad håndklædet suge så meget vand som muligt, inden du tørrer håret med hårtørreren. Lad gerne turbanen sidde et par minutter eller længere, så kan du nyde morgenkaffen imens håndklædet suger vandet ud af dit hår.
     
  5. Brug gerne en hårtørrer med ionteknologi. Den indkapsler fugten i hårstrået, og dermed får du et silkeblødt og glansfuldt hår, som ikke kruser af hårtørringen.

 

Brug altid en god hårtørrer, men vær opmærksom på, at høje varmegrader kan skade håret. Selv om du har travlt, skal du skrue ned for varmen på hårtørreren. Brug hellere mere luft, så håret tørres af luftstrømmen fremfor at høj varme. Tør altid fra bunden af håret, så hårrødderne bliver tørret først. Det giver ekstra hold til din frisure.

 

Sidst med ikke mindst kan du få mere hold i din frisure, hvis du slutter hårtørringen af med at bruge hårtørrerens Cool shot-funktion. Vælg altid en hårtørrer med ægte coolshot, hvor hårtørreren afkøler luften og ikke blot sender den gennem hårtørreren uden om varmelegemet. Det har en langt bedre effekt. Med alle disse råd er du klar til at føntørre dit hår til en perfekt frisure uden at skade håret.

 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar